Sådan spiller du Texas Hold’em Poker

0
0

Er du interesseret i at lære at spille Texas Hold’em? Lær det her. 

   

Texas Hold’em poker er en af de mest populære poker varianter. Der afholdes turneringer i privat regi, der spilles på traditionelle casinoer og spillere fra hele verden dyster mod hinanden på internettet. Det er spændende at lære at spille Texas Hold'em poker. Og af de mange forskellige poker varianter er Texas Hold'em en af de lettere varianter at lære for nybegyndere. Når en spiller først indser, hvordan spillet fungerer, har spilleren en god og grundlæggende forståelse for spillet, hvilket gør det meget lettere at begå sig i Texas Hold'em poker - og i øvrigt også andre varianter. Hvis du derfor ofrer et par timer af din kostbare tid, til at sætte dig ind i spillet, vil du få utrolig meget underholdning og forhåbentlig gode gevinster til gengæld.

  

  

Spillet startes

  

I de fleste Texas Hold’em spil skal to spillere som regel satse blinds - "blinde" bets inden kortene er givet, så der altid vil være penge at spille for. Til tider spilles der med ante, hvilket vil sige, at alle spillere lægger et beløb for at deltage. Dealeren blander herefter de 52 kort (der bruges et almindeligt kortspil i Texas Hold'em poker), hvorefter hver deltagende spiller får to kort, som de andre spillere ikke kan se. Disse kort kaldes pocket eller hole cards.

  

  

Runderne i spillet

  

Herefter begynder den første betting runde! Den første spiller, der giver sit bet, er den spiller, der sidder efter de to spillere, der betalte de to blinds. Den første betting runde kaldes for pre-flop runden. I denne runde har spilleren mulighed for at folde, calle eller raise. Når spillerne har gjort deres bets, tager dealeren det øverste kort fra bunken væk, og lægger de tre næste kort ud på bordet. Disse tre kort kaldes floppet og er community kort (fælles kort). Med de to hole cards og de tre community kort skal spilleren nu opbygge den stærkeste hånd. Efter dette starter en ny betting runde. Når denne betting runde er ovre, fjerner dealeren igen det øverste kort i bunken og lægger et community kort mere ud. Dette kort kaldes turn kortet.

  

  

Der bettes igen

  

Spillerne better nu igen på livet løs, så puljen ofte fordobles. Dealeren giver herefter det sidste community kort, så der nu ligger fem synlige fælles kort midt på bordet. Det femte og sidste kort kaldes for river kortet. Med disse fem kort og spillerens egne to kort gælder det nu om at have den bedste kombination af kortene. Den sidste betting runde begynder nu. Alle spillere, der ikke har foldet, vil herefter skulle vise deres kort. Dette kaldes the showdown, og er et meget spændende tidspunkt i spillet. Spilleren med den stærkeste kombination af kort, har vundet spillet.

  

  

Spil for at vinde

  

Hvis du er interesseret i at lære at spille poker, er det en god idé at starte med Texas Hold’em. Det er forholdsvis simpelt og giver dig et godt fundament til at lære de andre pokervarianter også.